Fransk vask og strygning

Ja, så har jeg også prøvet det.
Altså at gå på offentligt vaskeri i Belgien. Jeg fik hjælp af en nydelig ældre herre, som på formfuldendt fransk forklarede mig hvordan det skulle gøres!
Vi har en overliggerdag i Namur grundet regn. Det gør ingenting, for så blev der tid til motoreftersyn og vask.
Der var også tid til en lille bytur. Der er rig mulighed for at ligge langs kajen i Namur. Det er ikke Bacchus på billedet, men det ser da kønt ud, ikke?


Dagens morsomhed: Der går en stor flok gæs rundt her på havnen. De har ejerfornemmelser over grillpladsen. Og de er håndtamme, fordi der komme mange forbi og fodrer dem.
Men hvis man uforvarende går forbi med en pose i hånden, så kommer hele flokken rendende og tigger mad. Det skete for Peter her til aften, hvor han gik på toilettet med sin lille taske i hånden. Han måtte LØBE ind på toilettet med en skræppende flok gæs i hælene. På vejen tilbage, gemte han tasken under trøjen (fnis)!

Namur – med røven i Meuse

Vi ligger nu i Namur i havnen Port de Jambes. Havn er så meget sagt, for det er bare en række ”båse”, hvor vi kan stikke næsen ind. Agterenden stikker ud i Meuse (som Maas hedder i Belgien). Så vi ligger noget uroligt når flodprammene drøner forbi.
Men servicen og forholdene på havnen kan der ikke klages over.
Turen fra Huy til Namur er meget afvekslende, og faktisk ret smuk. Her blandes industri og natur i uskøn forening. Der er larmende stenhuggerier, ildelugtende fabrikker og mange tomme huse langs kajen. Og så pludselig er der smukke bjergvægge, masser af skov og fantastiske villaer med blomster i altankasser.
Her er nogle køer på en mark højt oppe på en skråning. Det må være højlandskvæg!


Port de Jambes byder på en udsigt til en fantastisk borg/citadelle:

Belgien & Huy (det er et bynavn)

Gælder for den 24. maj
Huy er vores første havn i Belgien, så Navigatøren måtte kaste sig ud i det franske sprog.
Først skulle vi igennem sluse Lanaye, som bragte os 14 meter op. Vi har skrækkelige fantasier om hvad der sker, hvis slusemester får åbnet porten I DEN FORKERTE ENDE!
Her er vi oppe:


I denne sluse skal alle udlændinge registreres på en attest = Configuration du convoi. Det kan godt tage lidt tid. Vi havde hørt at det kostede penge at få udstedt sådan én, men vi skulle ikke betale noget.
Vi havde en lang og varm tur, så vi havde glædet os helt vildt til et bad. Men desværre – ”C’est impossible, le duche est kaput”. Øv øv. Men heldigvis var der masser af lunkent vand i vandledningen på havnen, så iført bikini fik Navigatøren sig en dejlig duche på kajen.
Havnen Yacht de Huy er ikke noget at skrive hjem om. Toiletterne blev låst af klokken 20 om aftenen, ingen bad, megen larm fra tog og vej, samt nogle sindsyge vandscootere.

Vi har dem – de har os

Det gode pinsevejr i Maastricht blev brugt af alle. Her er en luftballon på vej ind over ’t Bassin. De tog et billede af os, og vi tog et billede af dem. Så nu findes Bacchus i en eller andens fotosamling.

Vi bruner flæsket i Maastricht

Puha - pinse i Maastricht!
Her er dejligt, varmt, spændende, liv i gaderne, kunstudstillinger, masser af mennesker, masser af forskellige sprog. Så vi bliver her i fire dage ialt. Også fordi sluserne i Holland er lukket på helligdage som Pinsen jo er.

Maastricht - here we come!

Gælder for torsdag den 20. maj
Så har vi nået én af vores milepæle; nemlig Maastricht.
På turen dertil var vi igennem 3 sluser, og kom i alt 27 meter mere opad. Sluserne Maasbracht og Born er hver på cirka 11 meter og er heldigvis med automatisk pullert. I en af sluserne var vi så mange småbåde, der skulle med op, at vi valgte at lægge os udenpå en stor motorbåd. Selvfølgelig efter at have fået tilladelse fra motorbåden. Det er første gang vi har været med i en sluse, der blev helt fyldt op.

Vi valgte at sejle på Julianakanalen, som er en smutvej til Maastricht. Floden Maas snor sig langs den hævede kanal. Her er et billede taget oppe fra Juliana med udsigt over Maas:

På kanalen kom vi forbi nogle mure, som lignede store Duplo-klodser:

Der er også meget smukke strækninger på Julianakanalen:


Vi valgte at gå ind i den havn, der hedder ’t Bassin. Det er en ”ny” havn i et gammelt bassin med masser at atmosfære. Indgangen til havnen sker via en gammel sluse, hvor man kommer cirka to meter ned. Havnen ligger cirka 500 meter fra gågaderne.
Klokken halv ni (aften) valgte vi at slentre en tur op til gågaderne – og opdagede at alle forretninger stadig havde åbent, og der var masser af mennesker. Puha, det er svært at kapere så megen virak efter en stille dag på kanalerne. Men i morgen skal der gåes shop-amok!

Vi har rundet de 1000 km

Dagens clou: Vores Navigator sagde i dag, at vi nu har sejlet 1000 km. Det er da vildt!
Endnu en smuk tur på Maas fra Venlo til Roermond. Selv om Holland er fladt, er vi alligevel blevet hævet cirka 6 meter op i dag, fordelt på to sluser.

Lige et billede af en smuk kirke, som vi passerede i dag på Maas:


Og endelig så vi en mølle (det blå i forgrunden er en cykel under en presenning):


Her ses en hollandsk strandvejsvilla:



Der er ikke ret mange broer over Maas. I stedet er der mange færger på tværs af floden. Og de respekterer kun flodprammene. Skipper lider af en speciel fobi, kaldet ”Færgetitis”. Det betyder at ALLE færger absolut skal gøre sit yderste for at genere Skipper. Lige så snart de får øje på Bacchus, går bommen ved færgelejet ned, og færgen kaster sig ud lige foran os.

Lige før Roermund deler Maas sig i Lateralkanalen og den ”gamle” Maas. Lateralkanalen er for flodprammene, og ”gamle” Maas er for dem der skal til Roermond by. Byen ligger midt inde i et meget forgrenet flodsystem. Det kræver nærlæsning af kort og beskrivelser at undgå at sejle forkert. Men vi klarede det!
Vi valgte at gå ind i RWV Nautilus, som er en af flere klubber i samme bassin nær bymidten.
I Roermond mødte vi vores første bådudstyrs forretning. Jubiiiiii. Så blev der shoppet!

Vores Bacchus, som er en Nauticat 33, må være krøbet!
Den ser ikke længere så stor ud. Alle de andre er meget større. Øv. Når vi lægger til i en havn, forsvinder vi li’som mellem de andre både. Og vores udsigt fra båden er blevet reduceret til et kig ind i de store både. Nå, men vi ønsker os nu ikke andet end dejlige Bacchus, som vi kender så godt. Og som er rimelig billig i diesel.

Rivieraen Maas

Holland er stadig fladt, men vi blev dog hævet 3,25 meter op i Sambeek sluse.
Vi nyder turen på Maas. Der er meget frodigt – både med hensyn til planter og dyr. Der er marker med snorlige rækker af noget vi gætter på er salat. Og masser af gæs, får, køer og heste. Køerne går helt ned til vandkanten, og Skipper bliver helt bange for at de skal svømme ud til os.
Hollænderne elsker vand som vi andre gør. Så Maas bliver udnyttet som ”rivieraen”. Små havelodder med kolonihavehus, egen kaj og båd på skinner:


Vi valgte Venlo som overnatningshavn. Det er en stor ny-udbygget havn med alle faciliteter. Og her virker det trådløse internet perfekt.
Navigatøren kunne i det fjerne høre de automatiske døre til et supermarked (det betyder at vi er løbet tør for dagligdags fornødenheder). Så af sted på jernhesten. Der er cirka 3 - 4 kilometer til byen – men mad skal der til.

Holland er fladt

Gælder for 17. maj
Børnene blev sendt hjem søndag aften. Snøft.
Mandag sejlede vi fire kilometer ned ad Waal, og drejede så ind på Maas-Waal-kanalen. Det lyder nemt det med at dreje – men det er altså tungen lige i munden. Vi små både skal holde tilbage for alle de store. Og der er mange af dem, og de pløjer bare derudaf med 25 km i timen. Og der er 5 km/t’s medstrøm, som Skipper også skal tage hensyn til. Men vi klarede den.
Maas-Waal starter med en sluse opad. Vi havde gjort klar til den helt store slusetur med masser af tovværk, for slusen er 6 – 8 meter høj. Men vandstanden er åbenbart variabel her, for vi kom kun en meter op. Faktisk måtte Navigatøren gøre Skipperen opmærksom på dette, idet hun var så smart at vurdere hvor langt op ad slusevæggen der var vådt fra sidste slusning. Inspector Clouseau hedder hun så resten af dagen. Derefter ligeud indtil Maas-Waal fletter sammen med Maas. Der er stadig mange flodpramme, og efterhånden møder vi også andre småbåde (som vores egen).
Vi forventede at se masser af møller, træsko og tulipaner i Holland. Men det er altså ikke tilfældet. Men det passer at Holland er fladt.
Dagens mål var Boxmeer. Det er en sjov lille havn, som ifølge vores Almanak har alt; wc, bruser, vaskemaskine og trådløst internet. Ja ja, det er der da godt nok. Men det er alt sammen ombord på en ombygget flodpram, og ret primitivt. Det trådløse netværk er en direkte opkobling inde i baren, som stinker af gammel cigar.
Men der er smukt i Boxmeer:

Udendørs bad - brrrrrrrrr

Gælder for 15. og 16. maj
Da vi ikke har adgang til bad fra anløbsbroen i Nijmegen, og skal ligge der i tre en halv dag, besluttede vi at finde en svømmehal. Men måske har vi lidt sprogproblemer. I hvert fald viste det sig at det udvalgte bad – Goffertbad – er et udendørs svømmebad. Nå, vi købte billetter alligevel, og regnede så med at kunne komme i et dejligt varmt brusebad indenfor. Men nej. Også bruseren er udenfor – og uden nogen form for afskærmning.
Bar røv og en luft-temperatur på 14 grader! Det går ikke. Vi gik slukørede ud til billetlugen og beklagede vores nød. Sørme om vi så ikke fik lov til at bruge deres handicap-toilet/bad. Fin service.
Og Navigatøren tilføjer lige: hun svømmede 400 meter i et dejligt opvarmet udendørsbassin, mens de andre nøjedes med brusebadet (hun pudser lige glorien).

Der gror palmer i Nijmegen – se selv:

Bacchus omdannet til spillebule

Børnene kan ikke leve uden deres computer. Her spiller de "Peggle" ombord:

Er det en western film?

Gælder for 14. maj
Sig mig lige engang – er vi lige pludselig kommet til det vilde vest? Der går hesteflokke på stranden, og der vokser mangrove træer:


Nej – det er bare en dejlig sejltur på Rhinen/Waal fra Emmerich i Tyskland til Nijmegen i Holland.
På en eller anden måde var turen i dag meget mere behagelig. Der er mindst lige så megen trafik på Waal, som på Rhinen. Og Waal snor sig voldsomt, så flodprammene kan ikke holde sig til de almindelige færdselsregler, men krydser fra side til side. Men alligevel var turen dejlig (og hurtig).
Havnen i Nijmegen er faktisk kun en anløbsbro! Der er strøm og vand, men hverken toilet eller bad. Hm, så bliver vi jo nødt til at bruge bådens toilet. Og vi er fire ombord. Bvadr.
Vi hare læst om denne anløbsbro fra andre; at man skal sejle ind lige efter broen i Nijmegen – og hen langs restaurationsskibene. Og det er helt rigtigt.
Anløbsbroen har en genial placering. Op ad nogle trapper, og man er midt i byens hjerte. Det er Strøget gange 10. Puha, vi blev helt slidt op af at gå i butikker.
Lige et par stemningsbilleder fra Nijmegen:

De søde børn ankom

Jaaaaaaa, i dag kom Lærke og Thomas med nattoget fra Høje Taastrup til Emmerich.
Hvor er det dejligt.
Eftersom vi har pip (er fugleinteesserede) her i Bacchus, kommer der lige et billede af et kærestepar/toppede lappedykkere:

De er næsten lige så søde som "børnene"!

Skrankepave

Gælder for 11. og 12. maj
Puha, i dag tog vi cirka halvdelen af turen ned af Rhinen. Meget anstrengende, for det går stærkt (mellem 14 og 18 km/t) og der er megen trafik i begge retninger. Der er skibe i dobbelt bredde, og nogle i dobbelt højde.
Målet var Emmerich, som vi vist havde lidt for store forventninger til! I hvert fald viste det sig at være et underligt sted, hvor havnefogeden overvågede havnen på 2 skærme, og vi fik besked på at den udleverede nøgle ikke måtte bruges af andre end os. Ikke særligt hyggeligt.
I øvrigt er havnefogeden en lidt underlig skrankepave-fidus. Påstår at der ikke er internet på havnen, men vi får et fint signal. Han vil nok bare ikke udlevere os et password.
Men vi har betalt for tre nætter, fordi ”børnene” kommer med toget til Emmerich torsdag morgen.
Undervejs på Rhinen overhalede vi en ”tændstiksæske-båd”. Den kom senere ind i Emmerich. Se den lige:

At sådan noget skrammel er sødygtigt, er et under. De to mænd ombord gættede vi på var ingeniører, for alt hvad de foretog sig, blev gjort meget omstændeligt. De kravlede ud og ind af båden 47 gange, og deres ledning ind til land blev sat fast med elektriker-strips! Lidt besværligt når de skal af sted igen 

Næsen ud i Rhinen

Gælder for 9. og 10. maj
Afgang fra Dorsten med kurs mod Wesel.
Dette er en tur vi har gruet lidt for – vores første tur på Rhinen. Først lige 2 sluser mere nedad, og så ud på Rhinen. Der er godt nok meget strøm, og vi måtte bare glide med derudaf. Der er desværre også mange flodpramme og endnu større skibe, og de kommer bare høvlende i medstrømmen, eller hostende i modstrømmen. Væmmeligt – vi er bare så små i forhold til dem.

Vi valgte Wesel havn, som kun ligger 2,5 km ned ad Rhinen. Og vi fulgte en gammel anvisning om at holde god afstand til pynten – der kan være lavt.
Det er underligt at sejle ind i Wesel havn, for pludselig er vandet helt rolig, og der åbenbarer sig en dejlig stor havn med høje skrænter omkring.
Der er også underholdning i form af en rågekoloni, samt en svæveflyvebane. Flyene lander lige bag havnen, så nedstigningen sker lige over vores hoveder.
Dagens clou: vi har identificeret endnu en fugl = en ægyptisk gås:

Det betyder endnu et kryds i Lottes fuglebog! For ikke-fugle-entusiaster betyder det at man har en liste over hvor mange forskellige slags fugle man har set med egne øjne. Vi er nu oppe på 115 krydser.
Peters fine sammenklappelige arbejdsbord kom i funktion, idet Lotte tog sig sammen og fik skåret de sidste 3 plissegardiner til:

ELSKES

Gælder for 7. og 8. maj
Afgang fra Olfen med kurs mod Dorsten.
Der er fire sluser mellem Olfen og Dorsten. I dag kom vi i alt 28 meter nedad, for vi skal jo snart på Rhinen – og den har ingen sluser (frit fald fra bjergene og til udløbet).
De fire slusninger forløb fint; det er nemmere at komme ned end op!
Det er afvekslende at sejle på Wessel-Datteln-kanalen. Der er både natur og industri. Blandt andet et kæmpe kemihalløj-anlæg, som strakte sig over flere kilometer, og pludselig er man ude blandt marker og skove igen.
Undervejs mødte vi en bygning, hvorpå der står ELSKES. Se selv:

Og så er det blevet gåse-tid! Vi mødte mange grågåse-par med 2-6 unger pr. familie. De er sjove at se på. Ordet gåsegang er helt klart forståeligt nu.
Vi har også mødt vilde kaniner (uha). Det ser ud til at de laver nogle kæmpehuller i kanalskrænterne, så de er sikkert særligt populære her. Men vi syn’s at de er søde!
Dorsten havn ligger direkte ud til kanalen. Flodprammene glider konstant forbi og laver søgang. Men det er nu hyggeligt – vi bliver ikke søsyge af den slags.
Selve byen ligger lige om hjørnet, og byder på en dejlig gågade. Juhu – shopping!

Nichts so snell, und Baustelle

Gælder for 6. maj
Afgang fra Fuestrup med kurs mod Olfen.
Først lige en optankning af diesel ved standeren ved Bootscentret. Sikken dog en sur tankpasser. Vi købte ellers for 240 euro.
Næste udfordring var slusen i Münster. Navigatøren kaldte slusen på VHF’en, og fik fluks et eller andet helt uforståeligt svar derfra. Hun måtte så kalde igen, og ”Bitte, nicht so snell. Ich komme von Dänemark”. Intet svar – men grønt lys. Så vi gled bare ind i slusen. Og så gik det ellers laaannngggsssoommtt opad. Gad vide om de havde misforstået mig? Jeg ønskede langsom snak - ikke at komme langsomt op.
Slusen gik ellers fint. 6,2 meter opad, og vi valgte at bruge én pullert midtskibs til både for- og agter-fortøjningen. Plus bovpropel.
Så kom vi til Baustelle – det betyder byggeplads. Og det må man nok sige. Kanalen bliver udbygget og renoveret. Det er stort grej der er gang i til den slags. Vi så en spunsvæg-lamel, som stod klar til at blive banket ned. Den stak cirka 14 meter op over vandet. Og når den er banket på plads, er der kun cirka en meter synlig spunsvæg. Kineserne må gå og falde over underkanten (flip ud).
Vi valgte Olfen havn som mål. Den ligger i en blind kanal-arm (Toter Arm), og der er meget smukt. Men vi listede langsomt ind, for vi havde læst at der ikke var så dybt. Men det gik lige. Vores Nauticat stikker omkring 135 cm. Kan ikke anbefales til både med større dybgang.
Regnvejr = ingen billeder.
Vi var helt mutters alene i Olfen. Og der bliver altså bare mørkt derude på bøh-landet. Så vi låste begge døre, og lagde en jernstang klar ved kahytten – hvis der nu skulle komme nogle bøh-mænd.

Færge Dover - Calais

Vi har fået anbefalet Fuestrup! Og det er da også bare en dejlig havn. Alt er pænt og rent. Man kan bestille morgenbrød til afhentning klokken 8 om morgenen. Og der kommer en købmandsbil med diverse varer på havnen klokken 9:45. Sjovt.
Der er også en lille trækfærge fra den ene kanalbred til den anden – kaldet Dover – Calais. Selvbetjening med håndsving for alle over 14 år!

Vi havde læst om Bootscenter Münster, som ligger tæt på Fuestrup. Og havde store planer om alt det, som vi ville købe der. Men hallo – det er ikke en forretning for almindelige mennesker. Øv. Men vi så da et tankanlæg, som vi har tænkt os at bruge på næste sejlads. Det er vigtigt at bruge de tankanlæg man møder undervejs – de er ved at uddø! Tyskerne skriver selv at ”Das Tankstellennetz schrumpft”. Er ”schrumpft” ikke et fedt ord? Otte konsonanter og én vokal.
Men vi havde en flot cykeltur langs den gamle kanal.

Hafen-Rundweg

Gælder for 3. maj
Vi havde fundet en havn på søkortet ved 13-kilometerstenen. Men der står ikke havnenavne i kortet. Navigatøren så et skilt med ”Hafen-Rundweg”, og mente derfor at havnen hed Rundweg.
Men næ-næ. Den hedder Marina Recke. For Rundweg betyder bare vej-rundt-om.
Det er jo logik.
Der er meget stille og roligt i Recke. Der ligger et Frei-Bad i en sø lige ved havnen. Der er ikke åbent endnu – vores termometer siger at vandet i kanalen er 16 grader.
Vi så en snegås! Det passer jo meget godt med vejret:

Schloss Ippenburg

Gælder for 2. maj
Overligger-dag, hvor Skipper foretog motor-eftersyn, og Navigatøren tog på udflugt til Scholss Ippenburg. Der var blomsterudstilling:

Med mange tulipaner:

Første maj-fest

Gælder for 1. maj
Afgang fra Minden med kurs mod Bad Essen.
Det undrede os lidt at der var så mange mennesker langs kanalen denne dag. Men det fandt vi ud skyldes at første maj er en festdag i Tyskland. Der var tabbernakkel som ved de danske studentergilder, med pyntede vogne og høj musik.
Vi havde en flodpram i røven i flere timer. Det er meget stressende. Vi må kun sejle 10 km i timen af hensyn til slusesiderne – og det gælder også de store pramme. Men til sidst fik vi nok af ham, og gik ind og søvlede lidt rundt ved et Liegestelle til prammen var forbi os.
Der er stadig lige smukt langs kanalen. Alle træerne er nu sprunget ud. Næste billede viser et smukt vue mod syd, hvor der lige var en åbning mellem træerne langs kanalen:

Bad Essen er en lille havn, som ligger godt placeret på ruten derned ad. I vores søkort står der at der er ”Hafentor” i Bad Essen. Vi mener at det betyder, at der sådan en slags port i vandet, som dæmmer op for bølgeskvulpene fra forbipasserende pramme. Så vi havde lidt kriller i maven. Heldigvis var ”Toren” ude af drift, for der er ikke megen tid at reagere på, når havnehullet er så lille.
Vi blev mødt af en meget overtalende og imødekommende Hafenmeister. Vi skulle endelig tage ind og se byen, og vi skulle tage ud til et nærliggende slot og se på haven. Det gør vi så!
Alle forretninger har lukket første maj. Kun restauranter og knejper er åbne. Samt turist-forretninger. Heldigvis var der også åbent hos en delikatesse/slagter, så vi kunne få noget aftensmad.