Holland er stadig fladt, men vi blev dog hævet 3,25 meter op i Sambeek sluse.
Vi nyder turen på Maas. Der er meget frodigt – både med hensyn til planter og dyr. Der er marker med snorlige rækker af noget vi gætter på er salat. Og masser af gæs, får, køer og heste. Køerne går helt ned til vandkanten, og Skipper bliver helt bange for at de skal svømme ud til os.
Hollænderne elsker vand som vi andre gør. Så Maas bliver udnyttet som ”rivieraen”. Små havelodder med kolonihavehus, egen kaj og båd på skinner:
Vi valgte Venlo som overnatningshavn. Det er en stor ny-udbygget havn med alle faciliteter. Og her virker det trådløse internet perfekt.
Navigatøren kunne i det fjerne høre de automatiske døre til et supermarked (det betyder at vi er løbet tør for dagligdags fornødenheder). Så af sted på jernhesten. Der er cirka 3 - 4 kilometer til byen – men mad skal der til.