Gælder for 15. og 16. maj
Da vi ikke har adgang til bad fra anløbsbroen i Nijmegen, og skal ligge der i tre en halv dag, besluttede vi at finde en svømmehal. Men måske har vi lidt sprogproblemer. I hvert fald viste det sig at det udvalgte bad – Goffertbad – er et udendørs svømmebad. Nå, vi købte billetter alligevel, og regnede så med at kunne komme i et dejligt varmt brusebad indenfor. Men nej. Også bruseren er udenfor – og uden nogen form for afskærmning.
Bar røv og en luft-temperatur på 14 grader! Det går ikke. Vi gik slukørede ud til billetlugen og beklagede vores nød. Sørme om vi så ikke fik lov til at bruge deres handicap-toilet/bad. Fin service.
Og Navigatøren tilføjer lige: hun svømmede 400 meter i et dejligt opvarmet udendørsbassin, mens de andre nøjedes med brusebadet (hun pudser lige glorien).
Der gror palmer i Nijmegen – se selv: