Kort og godt om turen:

Sådan så vores blog-forside ud inden vi tog afsted på vores kanaltur i foråret 2010:


For omkring tre år siden besluttede vi os for tage på en længere tur ad Europas indre vandveje.



Og nu er det nu!



Vi har skrabet ferie sammen og taget fire måneders orlov fra vores arbejde, så vi i alt har seks måneder til vores rådighed. Fra 1. april 2010 er vi "arbejdsfri" i seks måneder. Jubiiiii!



Planen er at vi vil få Bacchus kørt fra Veddelev havn til Korsør havn med en vognmand. Så sparer vi en lang tur rundt om Sjællands Odde.



Fra Korsør går turen sådan cirka til Rødby, over Østersøen til Lübeck, ind i kanalen bag Lübeck, ned ad Elbe-Seite-kanal, på tværs af Tyskland via Mittellandskanal, gennem Holland og Belgien og ad Meuse til Paris. Vi drømmer om at lægge Bacchus midt i Paris og holde nogle ugers ferie i selve byens hjerte. Og så skal vi jo hjem igen, så vi kan starte på arbejde den 1. oktober.



Via denne blog kan alle interesserede (familie, venner, kolleger) følge vores tur gennem Europa. Vi vil skrive logbog når vi kan komme i kontakt med "nettet".




14. maj 2010

Skrankepave

Gælder for 11. og 12. maj
Puha, i dag tog vi cirka halvdelen af turen ned af Rhinen. Meget anstrengende, for det går stærkt (mellem 14 og 18 km/t) og der er megen trafik i begge retninger. Der er skibe i dobbelt bredde, og nogle i dobbelt højde.
Målet var Emmerich, som vi vist havde lidt for store forventninger til! I hvert fald viste det sig at være et underligt sted, hvor havnefogeden overvågede havnen på 2 skærme, og vi fik besked på at den udleverede nøgle ikke måtte bruges af andre end os. Ikke særligt hyggeligt.
I øvrigt er havnefogeden en lidt underlig skrankepave-fidus. Påstår at der ikke er internet på havnen, men vi får et fint signal. Han vil nok bare ikke udlevere os et password.
Men vi har betalt for tre nætter, fordi ”børnene” kommer med toget til Emmerich torsdag morgen.
Undervejs på Rhinen overhalede vi en ”tændstiksæske-båd”. Den kom senere ind i Emmerich. Se den lige:

At sådan noget skrammel er sødygtigt, er et under. De to mænd ombord gættede vi på var ingeniører, for alt hvad de foretog sig, blev gjort meget omstændeligt. De kravlede ud og ind af båden 47 gange, og deres ledning ind til land blev sat fast med elektriker-strips! Lidt besværligt når de skal af sted igen 