Ja, så har jeg også prøvet det.
Altså at gå på offentligt vaskeri i Belgien. Jeg fik hjælp af en nydelig ældre herre, som på formfuldendt fransk forklarede mig hvordan det skulle gøres!
Vi har en overliggerdag i Namur grundet regn. Det gør ingenting, for så blev der tid til motoreftersyn og vask.
Der var også tid til en lille bytur. Der er rig mulighed for at ligge langs kajen i Namur. Det er ikke Bacchus på billedet, men det ser da kønt ud, ikke?
Dagens morsomhed: Der går en stor flok gæs rundt her på havnen. De har ejerfornemmelser over grillpladsen. Og de er håndtamme, fordi der komme mange forbi og fodrer dem.
Men hvis man uforvarende går forbi med en pose i hånden, så kommer hele flokken rendende og tigger mad. Det skete for Peter her til aften, hvor han gik på toilettet med sin lille taske i hånden. Han måtte LØBE ind på toilettet med en skræppende flok gæs i hælene. På vejen tilbage, gemte han tasken under trøjen (fnis)!