Tilbage i naturen

Gælder for den 31. juli
Vi handlede først lidt bådudstyr i Helena Werft-butikken i Roermond, og så var det af sted mod Venlo.
Det var dejligt at komme tilbage i naturen. Her var grønne marker med heste, køer, får og gæs.
Blandt andet mødte vi en kvie, som var ude at dyppe maven i vandet:

Skipper elsker at ”muh” efter køer på markerne. Navigatøren kan ikke lide det; hun ved hvor nysgerrige køer er. Og vi har ikke plads til en ko i fryseren ombord!
Venlo havn var mere besøgt denne gang end sidst vi var her. Havnemesteren for rundt og dirigerede alle ankomne til en anden plads end den de selv havde fundet. Meget irriterende når det går ud over én selv – men meget underholdende for andre.

Svaneballet

I Roermond havn oplevede vi et smukt syn. To sorte svaner, som først tiggede brød ved skibssiden, og derefter udførte en fin lille ballet. Dansen endte med en parring, og vi fik det hele på video.

Hold tungen lige i munden

Gælder for den 30. juli
Der var run på kanalerne denne dag. Det er åbenbart højsæson nu, og det kneb med det gode sømandsskab. Vi var ofte ved at eksplodere over manglende køkultur.


Der var ekstra mandskab i sluserne i form af ”stewards”, som gav en hånd med i sluserne. Det er vist et nyt påfund.
Turen fra Maastricht til Roermund er lidt kringlet. Der er mange sammenfletninger og udfletninger af kanalsystemet, så søkortet skal være lige ved hånden hele tiden, og tungen lige i munden.
Området omkring Roermond er et vand-slaraffenland med søer, stikkanaler, campingpladser og havne. Mens vi var der, blev der afholdt et søspejder-stævne, med dertil hørende konkurrencer og festivitas.

Vandfald

Gælder for den 29. juli
Turen fra Liege til Maastricht var ikke særligt køn. Det meste at vejen gik gennem et stort industrikvarter.
Undervejs kom vi igennem en lidt utæt sluse. Her står Peter med et ”Niagara-vandfald” bag ryggen:


Det var dejligt at komme tilbage til t’ Bassin-havnen i Maastricht.
Der lå nogle danskere i en båd fra Holbæk i Maastricht, som vi fik en snak med. De var på vej mod Middelhavet. Men de har aldrig været i Veddelev. Sikke noget!

Besøg hjemmefra og lakridser

Gælder for den 28. juli
Vi havde en drøn-vigtig aftale i Liege kl 13! Nemlig en frokostaftale med Lottes søster og svoger. Det lykkedes os heldigvis at få en plads i Liege havn. Men det var ikke nemt for landkrabberne at finde havnen. Sjovt nok er søkort glimrende til at navigere på søen efter – men ikke så gode at læse vejnavne på!
Vi havde en dejlig dag med gavmilde gæster ombord – de havde en større forsyning af våde varer og lakridser med. Dejligt. Og dejligt at de ville overnatte i vores lille forkahyt. De fik fornøjelsen af at høre regnvejret tromme på dækket.

Knold og Tot

Der må være noget galt med gæssene i dette område. Indavl måske?

Sluser i stor størrelse – igen

Vi havde lige vænnet os til de små søde sluser i Frankrig! Men nu er det slut med det søde. Billedet her er fra Belgien. Der ligger een stor peniche og fem lystbåde i slusen, og der er plads til mange flere:

Bassinet er lige så stort som Veddelev havn!
Dagens havn var Port de Statte ved Huy. En overraskende dejlig havn med alle faciliteter. Den kan anbefales i stedet for havnen nord for Huy by.

Vandski-gæs

Dette er en ”dims”, man kan bruge til vandski-hop:

Vi så ikke gæssene hoppe. Men de skider på ”dimsen”, så ve den stakkels vandski-hopper, som glider af her.

Tilbage i Namur

Gælder for den 25. og 26. juli
Ringen er sluttet; vi er tilbage i Namur. Her var vi også for præcis to måneder siden. Dejligt gensyn, hvor vi gav os tid til en udflugt med turistbåd & futtog til Citadellet:

Vi er nogle turisttosser

Vi drak lige en Irish coffie i Dinant, og derfor er der lige to fjollede billeder af os:

Farvel til Thula, Anne og Dieter

Gælder for den 24. juli
Vi har haft tre dejlige dage med det tyske par. Men de skal tilbage til Pont-au-Bar, og vi skal til Belgien. Så knus og farvel til dem.
Så var det ellers ud af Frankrig og ind i Belgien. Men kors i numsen hvor kan det tage lang tid. Først en fransk sluse, hvor vi skulle aflevere vores sluse-fjernbetjening. Så en belgisk sluse, hvor vi skulle have en passerseddel. Og sluserne er nu igen af den store slags, hvor de store flodpramme kan være med. Der skal lukkes rigtigt meget vand ind og ud selvom vi bare er en lille lystbåd.
Vi havde forventet at Dinant var en lille smuk og stille by langs Meuse. Men nej, det er et turistmekka, med hoteller, restauranter, turistbåde og masser af trafik. Puha, vi havde svært ved at vænne os til storbyen og støjen igen. Men ellers er der smukt i Dinant. Seværdig by, som vi nok burde have brugt en dag på at udforske. Men vi skal videre! Vi er så småt begyndt at længes hjem.

Stormen har været voldsom her

Gælder for den 23. juli
Endnu en tur i det smukkeste Frankrig kan byde på. Men det ser ud til at en kraftig storm har raseret her:


Vi lå længe og ventede på en peniche mellem to sluser. Skipper møvede Bacchus ind til kanten, så vi faktisk stod på grund. En teknik som er god under kontrollerede forhold.
Det tog knap en time før vi kunne komme videre. Her er vores tyske venner i regnvejr med paraply:

Der er mange pragtfulde liggesteder på strækningen mellem Revin og Givet. Vi misunder dem, som har tid til at frådse med tiden på denne strækning, og drømmer om selv at komme tilbage hertil. På de fleste af stederne er der både elektricitet og vand.

Foto-trick?

Peter har taget dette flotte billede:

Husene ser ud som om de står ovenpå broen. Men det er snyd; byen ligger bare på en klippeside.

Grill-kyllinger

Gælder for den 22. juli
Det tyske par i den lejede båd ville gerne hægte sig lidt på os, så vi drog sammen af sted mod Revin.
Denne strækning på Meuse er simpelthen det smukkeste Frankrig kan byde på, tror vi.
Undervejs passerede vi dette dejlige hus:

Vi gætter på at der ikke bor nogen i det!

Der er ikke plads til så mange både i Revin havn. Men med lidt flytten rundt på en gammel båd og lidt trylleri, fik vi deres båd ind til kajen, så deres hund, Thula, nemt kunne komme i land.
Vi havde forventet lidt kummerlige sanitære forhold i Revin – men de var tip-top. Helt nyt og lækkert.
Kvinderne fulgtes til et nærliggende supermarked. Her købte Navigatøren en stor fed (u)lækker grillkylling med hjem til aftensmaden. Tyske Anne valgte noget sundt, men hun måtte af sted en gang mere (efter en grill-kylling), da hendes mand duftede vores lækre aftensmad!

Farvel og goddag

Gælder for den 20. og 21. juli
Denne blog kunne simpelthen fyldes med ”glansbilleder” over alle de smukke steder vi har set. Men det bliver nok lidt kedeligt i længden.
Men en ko på en mark skal I altså se:

Dagens tur bød på 48 km, 1 tunnel og 10 sluser.
Det var en sød lille tunnel:

Der er ikke megen plads at sejle på, så da der lige pludselig kom en peniche frem bag en busk, måtte Skipper kaste Bacchus helt ud i buskadset langs kanalen. Vi overlevede, med stod på grund et øjeblik. Peniche-føreren stod meget nonchelant på sit kæmpeskib, og kiggede ned på os. Hrmpf.

Ved Pont-au-Bar – der hvor Ardennerkanalen løber ude i Meuse – er der en stor privat havn. Her kan der købes diesel og bådudstyr. Vores belgiske venner gik ind her for at tanke op, og herefter går deres tur sydover, mens vi går nordover. Så farvel til dem!
I næste sluse fik vi følgeskab af et tysk par i et lejet båd. De var rene novicer i at sluse, så de ville gerne have lov til at følge bagefter os til næste havn. Det fik vi megen sjov og snak ud af. De har en dejlig Flatcoated retriever med på turen. Dejligt at nusse en Sofie-hund igen!
Én af dagens sluser ville ikke give os grønt lys, selv om den var klar. Så vi sejlede ind alligevel, for det har en slusevagt tidligere forklaret os var ok. Men det gik ikke denne gang – sluseporten ville ikke lukke bag os. Vi lå derefter hele tre både inde i slusen, og tre udenfor slusen. Og ventede. Og ventede. Vi trykkede på alarmknappen. Kaldte over samtaleanlægget. Ringede på nødtelefonen. Og endelig kom en VNF’er og restartede slusen. To minutter efter var vi ude. Så tøv ikke med at kalde hjælp – for så varer det bare endnu længere tid.
Vi havde besluttet os for at gå i havn i Charleville-Mezieres. Det så dog ikke ud til at der var plads til os, men en venlig sjæl pegede længere ind i bassinet, og så åbenbarede der sig en kæmpe marina. Den var næsten tom, så der er nok ikke mange der kender stedet.
Her er havnen:

Vi overlevede de 27 sluser

Gælder for den 19. juli
Det blev godt nok en hård dag. Men egentlig kan vi ikke klage, for vejret var meget flot (og varmt), naturen var superflot, og sluserne kørte stort set upåklageligt.
Vi havde problemer med den allerførste sluse efter selve Attigny by. Den blinkede både rødt og gult, og porten var lukket. Det man kan gøre i sådan en situation, er at kalde på VHF-kanal 20, eller kalde op på en alarmknap i selve slusen. Vi blev enige om at landsætte Navigatøren, så hun kunne bruge alarmen i slusen. Det virkede!
Undervejs mødte vi dette sted:

Her kan man enten vælge slusen til venstre mod Ardennerne, eller den højre mod Vouziers.
Herefter gik det slag i slag over Ardennerne. 27 sluser fordelt over 9 kilometer. Det tog os 5½ time. Det anbefales at have lavet madpakker fra morgenstunden, for der er ikke tid til den slags undervejs!
Dagens kajplads blev i le Chesne.

Der er plads til fire til seks både i alt, så vi var heldige at få en plads. Der er hverken toilet eller bad, men trods alt strøm og vand. På en nærliggende kro/bar/restaurant spurgte Navigatøren om det var muligt at købe ”dusch”. Jo jo, for 2 euro pr. person fik vi lov til at bruge det kvindelige personales private brusebad. Lidt sjovt at komme ind bag den franske facade! Vi nød det varme vand, men undrede os over den totale mangel på vvs-håndværksmæssig kunnen.

Klar til de 27 sluser i Ardennerne

Gælder for den 18. juli
Vi følges stadig med vores belgiske venner, for de har været her på strækningen før. Så næste stop blev Attigny, som er endnu et smukt sted uden nogen som helst faciliteter.

Attigny er sidste stop før den hårde tur gennem Ardennerne. Vi har hørt meget om denne tur. Det er noget med 27 sluser på én dag.
Det kan godt give lidt kriller i maven. Så derfor hoppede Navigatøren op på cyklen, og kørte de fem-seks kilometer ud til startslusen. Her stod en charmerende slusemester, som gerne ville fortælle lidt om åbningstider! Så nu er vi klar til den hårde tur.

Skovtur med Bacchus

Gælder for den 16. og 17. juli
Altså, Skipper gider egentlig ikke gå tur i skoven så ofte som Navigatøren. Men den her måde at ”gå” i skoven på, kan vi begge to godt lide:

Skoven vælter ind over Canal latéral a l’Aisne fra begge sider. Det er meget smukt, men skoven ser ud til at æde sig ind over kanalen. Vi snakker ofte om, at hvis der ikke snart fældes træer og ryddes op langs kanalen, så går der ikke mange år før den er ubrugelig.
Det stormvejr, der trak ind over os i Reims, har åbenbart også været voldsomt på denne strækning. Der er knækket mange grene af træerne, og de ligger og roder rundt i vandet. Skipper kan heldigvis sejle slalom!
Dagens havn var Rethel, som er en dejlig handelsby at lægge til i. Af en eller anden grund var der mange andre både langs kajen, og det var svært at mokke Bacchus ind i mellem dem.
For første gang kom vi til en kaj, hvor der IKKE var fortøjningspullerter. Det betyder at man selv må hamre nogle pløkker i jorden. Vi havde kun to små pløkker til et solsejl. De ville ikke kunne holde Bacchus ret længe, så Navigatøren måtte fluks hoppe på cyklen, og finde det nærmeste byggemarked. De havde ingen pløkker – men to meterlange jordspyd måtte kunne bruges? Lidt alternativt, syntes Skipper!
Godt råd: husk pløkker hjemmefra.
Det var heller ikke nemt at få lov til at koble på elnettet, for der var kun nogle få stik på kajen. Det medførte lige lidt gniderier med nogle hollændere, som havde fået ejerfornemmelser. Bare ærgerligt.
Billede fra Rethel:

Flot billede

Skipper har taget dette kunstneriske billede af en bro:

Skynd dig ud af slusen

Når vi sluser nedad, er vi undertiden bange for at blive ”overhalet” af vandet bagfra!

Fra byen og ud på landet

Gælder for den 15. juli
Turen nordpå fra Reims byder dels på et stort industriområde og dels på en masse kornmarker.
Vi havde regnet med at skulle overnatte i Berry-au-Bac, som er lige der, hvor man drejer om ”hjørnet” mod Ardennerne. Men vores belgiske venner forbi, og lokkede os med lidt videre. De har været her før, så de kender de gode steder.
Og derfor overnattede vi i Variscourt, som er et helt bedårende sted med smukke træer – men ingen strøm:

Sommerfugle er også en slags fugle

Vi ser stadig mange smukke fugle – blandt andet isfugle. Men de er ikke så fotogene!
Til gengæld er sommerfuglene lidt nemmere at komme på skudhold af:

Vi tager nordpå – nok uden internet

Når vi drager nordpå fra Reims, ser byerne ud til kun at være små flækker. Derfor tror vi ikke, at der kommer nyheder på vores blog sådan cirka i den næste uges tid.
Men fortvivl ikke – vi vender tilbage!

Sandstorm i Reims

Tja, det lyder nok utroligt, men vi oplevede fem minutters sandstorm i Reims. Byens handelsstrøg er under opgravning, og sandet fra dette arbejde blev pisket rundt om os, da der gled et kraftigt uvejr henover.
Uvejret var hurtigt overstået, men det er rengøringen af Bacchus ikke!

Udsalg i Reims

Ja, det er farligt at lade Navigatøren få fripas til en by med udsalgsfeber. Der blev købt tøj til alle – inklusive noget mørklægnings-stof til Bacchus. Vi er blevet enige om at det er smartest at dække vinduerne til udvendigt, for så kan solen ikke opvarme ruderne. Vores indvendige persienner er rigtigt gode – men bedst til at give os lidt privatliv.
Så her er Lotte i gang med at klippe, lime, slå ringe i stoffet, og skrue øskner i Bacchus:

Bastilledag i Reims

Gælder for den 13. juli
Der er kun 10 km og fire sluser mellem Sillery og Reims, så et klarede vi på et par timer.
Forinden måtte vi tage afsked med Knud og Erika, som er et dansk/australsk par i en 94 år gammel lyst-peniche med navnet Linquenda. Knud lånte mig dagen før en morsom bog af John Hjarsø (Oh Fankrig), som jeg måtte lynlæse. Den kan anbefales til andre frankofile kanalsejlere.
Derudover mødte vi – og sagde farvel igen – til vores belgiske venner fra Peronne. De skal samme vej som os, altså over Ardennerne, så dem møder vi sikkert igen deroppe ad.
Vi har hørt fra andre bådfolk, at havnen i Reims ligger et støjende sted. Og ja – det gør den! Der er megen trafik på vejene på begge sider af havnen, men sådan er det. Vi valgte at spise på restaurant, for måske ville der være fest og farver i byen. Der var opsat musiktribuner flere steder, men vi hørte nu ikke noget musik, der er værd at skrive hjem om.
Her er Bacchus i Reims:


Notre Dame ligger tæt på, og er værd at besøge:

Blandt har Chagall stået for udsmykningen af tre meget smukke mosaikvinduer.

Selleri – nå nej, Sillery

Sillery er hyggelig – og det udtales nogenlunde som selleri. Det er stadig ulideligt varmt, så vi bliver her nogle dage. Vi skal også have sejlplanen til at passe med franskmændenes store festdag den 14. juli – Bastille-dagen. Den dag er alle sluser (og meget andet) lukket.
På billedet her sidder vi i skyggen af et træ med bord, stole og computer. Vi har mødt mange interessante mennesker. De to mænd i baggrunden er et par af dem. Begge fra Australien – og den ene med sønderjysk baggrund. Så snakken går på blandet jysk/dansk og engelsk. Hyggeligt!


I Sillery ligger én af de mange store gravpladser fra første verdenskrig. Imponerende skue med trist baggrund:

Hestebremser, 13 sluser og fandens varmt

Gælder for den 10. juli
Det blev den værste tur til dato! Det var ulideligt varmt, og hestebremserne bed os så mange steder, at vi var hullede som sier. Heldigvis efterlader hestebremse-bid ingen mærker eller kløe.
Dagen var også træls, fordi vi fik følgeskab af en hollandsk båd, som var meget lang tid om at få styr på sluseteknikken. Vi to – Skipper og Navigatøren – er godt nok også bare blevet SÅ professionelle, at det er svært at gøre det bedre end os (lidt selvglad må man vel være). Vi har en fast arbejdsgang, når vi sluser. Skipper er eminent til at håndtere maskineriet, og Navigatøren har lært sig en kasteteknik med tovværket, som næsten altid lykkes. Vi kunne se at hollænderne tog ved lære af os, og i den ottende sluse var de ved at have lært det.
Dagens havn var Sillery. Det er nogle kilometer syd for Reims. Så nu er vi på vej nordover (og hjemover).

Det er så varmt at fuglene falder ned fra himlen

Vi sad og nød solnedgangen på agterdækket. Pludselig faldt en svale ned på dækket. Peter kunne samle den op i hånden, uden at den protesterede. Den ville gerne lige sidde lidt på Peters finger. Den lukkede øjnene, og sov. Måske var den bare træt og tørstig, for efter et par dråber vand og en lille lur, fløj den sin vej. Tak for besøget! Billedet af svalen kiksede desværre!

Pedallokum

Gælder for den 9. juli
Ved afsejlingen fra Epernay, udnyttede vi muligheden for at lægge til kaj nedenfor det store supermarked ”Carrefour”, hvor vi handlede vildt ind. Her er liggestedet og Carrefour:



Vi har mødt mange englændere, og de har et standardudtryk som hedder: ”Oh, nessesary shopping off basic things as vine and beer. And water”!

Derefter havde vi planlagt en lille kort sejltur på 11 kilometer, og det var en god plan. Dels var det stadig drønvarmt, og dels kom vi til at ligge bag en peniche, som kun sejlede med 3 km i timen. Det er til at få pip af at sejle så langsomt. Så det var godt at vi bare kunne lægge til kaj i byen Mareuil-sur-Ay på Canal Latéral à la Marne. Fine kajpladser med y-pontoner.
Først gik vi på jagt efter Capitaineriet og toiletterne. Capitaineriet (altså havnemesterkontoret) åbnede først kl. 18. Og toilettet var et pedallokum – puha:


Da Capitaineriet åbnede, var det en sød ung mand med bøjle på alle tænderne, som bød os hjerteligt velkommen. Og viste os de flotteste toiletter og baderum. Så man skal ikke dømme en havn for hurtigt!
Vejret var ganske ubarmhjertigt varmt. Bacchus holder nemt en temperatur der er egnet til dyrkning af vindruer. Derfor er Bacchus her på billedet dækket til alle mulige steder:

Flodbad

Det er så varmt, at Lotte overvandt skrækken for ”ting” i vandet, og badede i Marne:

På besøg i et champagne-hus

Gælder for den 8. juli
Vi er ganske uerfarne i champagne, men det er nu alligevel interessant at få en rundvisning. Og der er dejligt koldt i kældergangene under ”huset” – kun 11 grader. Der er hele seks kilometer kældergange alene til dette hus.
Lidt billeder fra champagnehuset:




Helt tilfældigt går Tour de France gennem Epernay denne dag. Hele byen var spærret af, og mange forretninger og fabrikker var lukket, simpelthen fordi ingen af medarbejderne havde mulighed for at komme på arbejde.
Vi så og hørte kun lidt til al hurlumhejen, for temperaturen ligger på mellem 30 og 40 grader, så det er med helbredsrisiko at opholde sig for længe under åben himmel. Godt man ikke er cykelrytter.

Jaaaaaaa – i bad (i Champagne)

Gælder for den 7. juli
Det er altså helt vildt at sejle gennem champagne-distriktet. Se hvor flotte markerne er:


Vi har hørt fra andre, at byen Epernay er værd at besøge. Dels er det midt i champagne-området, og der bydes på et gratis besøg i et champagnehus. Og dels er der brusebad i Epernay. Det trænger vi efterhånden til!
Havnen ligger godt gemt væk fire kilometer nede ad en ”blind” vej. Der er stille og fredeligt. Tårnet her på billedet er byens vartegn, og det er på det champagnehus, vi skal på rundvisning til i morgen.

Sommerfugl

Bare lige en flot sommerfugl, som tog et hvil på vores tovværk:

Selvbetjenings-sluser

Gælder for den 6. juli.
Vi fik en ”tele-dims” til de kommende sluser i går. Det er en slags fjernbetjening, som man skal trykke på sådan cirka 300 meter før slusen. Så aktiveres hele proceduren med klargøring af slusekammer og åbning af porte.
Det er første gang vi skal prøve det. Vi kludrede lidt i det i starten, men det er faktisk meget nemt og hurtigt.
Og der er dæleme smukt på Marne:


Dagens mål var Château-Thierry. Pæn by med mange blomster:

Der skulle vi kunne få strøm og vand. Stadig ingen bad.
Ifølge vores søkort skal man henvende sig i Turistinformationen i byens centrum for at få åbnet for strømmen. Men nej – nej. Anlægget var ødelagt af hærværk, så ingen strøm. Til gengæld var der et offentligt toilet på kajen, som var ok. Det blev automatisk gjort rent via nogle dyser i gulvet, som spulede rummet efter brug. Og med automatisk skyl af kummen, når døren blev åbnet og lukket. Det kostede 30 cent pr gang. Til gengæld var det ikke udsat for hærværk.

Byens bøller på kajen

Gælder for den 5. juli
Der er mange smukke ting at se på langs Marne. Naturen er helt utrolig flot, men også husene og haverne er fantastiske:

Næste stop var La Ferté sous-Jouarre. Vi fandt gratis liggeplads med strøm og vand lige før selve byen. Vi havde håbet på at kunne få et brusebad på campingpladsen ovenfor havnen – men det er en speciel campingplads for unge festival-freaks. Vi er for gamle til den slags - så ingen bad!
Byens teenagere kom forbi om eftermiddagen, og sprang i vandet fra kajen. Umiddelbart virkede de harmløse, men skindet bedrager. De begyndte at lave hærværk på et ny-opsat hegn, og så trådte begge vi to halvgamle i karakter. Navigatøren nøjedes med at nedstirre dem. Skipper pustede sig op, og tog en parasol-stang i hånden. Og sagde: ”I will call the police”. De forduftede, men vente senere tilbage. I samme øjeblik kom der en politibil forbi. Meget heldigt for os. Men vi følte os utrygge resten af dagen. Øv.

Ædlere dyredele

Gælder for den 4. juli
Fra Lagny til Poincy. Nu er vi rigtigt ude i det smukke flodlandskab. Marne er smuk – men ikke så bred. Her møder vi lige en peniche:

Dagens mål var Poincy, fordi vi trængte til et bad. Poincy er et af de få steder, hvor der er et symbol i søkortet for ”dusch”. Dem er der ikke ligefrem mange af i Frankrig. Men vi er jo nogle fattigrøve, og har ikke et rigtigt bad ombord.
Der er så ikke ligefrem luksuriøst i Poincy, men brusebadet gjorde godt. Toilettet ligger i en minimal tilbygning, og du skal enten bakke eller ”køre” forlæns ind – alt efter trang!

Den 4. juli er vores bryllupsdag, så aftenen ville vi helst fejre på en restaurant. Der er en restaurant i Poincy – kunne vi se af symbolerne i søkortet. Men at det var en Michelin-restaurant, kunne vi ikke vide på forhånd!
Vi kom anstigende uden forudgående reservation. Første kiks!
Derefter bestilte vi en menu – efter det franske menukort. Andet kiks!
Maden var pragtfuld, men vi ved ikke helt hvad vi fik. Vores smagsløg omsatte menuen til følgende:
Et fingerbøl med en kold grønsagssuppe plus en strimmel ristet brød.
Melonkugler med en anelse Serano-skinke.
Hovedret: en slags sammenkogt, som henledte tanken på ædlere dyre-dele. Smagte henrivende.
Derefter ”fromage” – altså oste. Det er bare de bedste oste vi NOGENSINDE har smagt. Altså kun lige en smagsprøve af tre slags hver.
Til sidst fik vi lun æblekage og æblestykker i cider. Og fire slags kager.
Vi gik mætte og 113 euros fattigere fra restauranten. Det er nok ikke dyrt – men det varer lidt inden vi går på restaurant igen!