Gælder for den 30. juli
Der var run på kanalerne denne dag. Det er åbenbart højsæson nu, og det kneb med det gode sømandsskab. Vi var ofte ved at eksplodere over manglende køkultur.
Der var ekstra mandskab i sluserne i form af ”stewards”, som gav en hånd med i sluserne. Det er vist et nyt påfund.
Turen fra Maastricht til Roermund er lidt kringlet. Der er mange sammenfletninger og udfletninger af kanalsystemet, så søkortet skal være lige ved hånden hele tiden, og tungen lige i munden.
Området omkring Roermond er et vand-slaraffenland med søer, stikkanaler, campingpladser og havne. Mens vi var der, blev der afholdt et søspejder-stævne, med dertil hørende konkurrencer og festivitas.