Gælder for den 7. juli
Det er altså helt vildt at sejle gennem champagne-distriktet. Se hvor flotte markerne er:
Vi har hørt fra andre, at byen Epernay er værd at besøge. Dels er det midt i champagne-området, og der bydes på et gratis besøg i et champagnehus. Og dels er der brusebad i Epernay. Det trænger vi efterhånden til!
Havnen ligger godt gemt væk fire kilometer nede ad en ”blind” vej. Der er stille og fredeligt. Tårnet her på billedet er byens vartegn, og det er på det champagnehus, vi skal på rundvisning til i morgen.