Gælder for den 23. juli
Endnu en tur i det smukkeste Frankrig kan byde på. Men det ser ud til at en kraftig storm har raseret her:
Vi lå længe og ventede på en peniche mellem to sluser. Skipper møvede Bacchus ind til kanten, så vi faktisk stod på grund. En teknik som er god under kontrollerede forhold.
Det tog knap en time før vi kunne komme videre. Her er vores tyske venner i regnvejr med paraply:
Der er mange pragtfulde liggesteder på strækningen mellem Revin og Givet. Vi misunder dem, som har tid til at frådse med tiden på denne strækning, og drømmer om selv at komme tilbage hertil. På de fleste af stederne er der både elektricitet og vand.