Gælder for den 18. juli
Vi følges stadig med vores belgiske venner, for de har været her på strækningen før. Så næste stop blev Attigny, som er endnu et smukt sted uden nogen som helst faciliteter.
Attigny er sidste stop før den hårde tur gennem Ardennerne. Vi har hørt meget om denne tur. Det er noget med 27 sluser på én dag.
Det kan godt give lidt kriller i maven. Så derfor hoppede Navigatøren op på cyklen, og kørte de fem-seks kilometer ud til startslusen. Her stod en charmerende slusemester, som gerne ville fortælle lidt om åbningstider! Så nu er vi klar til den hårde tur.