Kort og godt om turen:

Sådan så vores blog-forside ud inden vi tog afsted på vores kanaltur i foråret 2010:


For omkring tre år siden besluttede vi os for tage på en længere tur ad Europas indre vandveje.



Og nu er det nu!



Vi har skrabet ferie sammen og taget fire måneders orlov fra vores arbejde, så vi i alt har seks måneder til vores rådighed. Fra 1. april 2010 er vi "arbejdsfri" i seks måneder. Jubiiiii!



Planen er at vi vil få Bacchus kørt fra Veddelev havn til Korsør havn med en vognmand. Så sparer vi en lang tur rundt om Sjællands Odde.



Fra Korsør går turen sådan cirka til Rødby, over Østersøen til Lübeck, ind i kanalen bag Lübeck, ned ad Elbe-Seite-kanal, på tværs af Tyskland via Mittellandskanal, gennem Holland og Belgien og ad Meuse til Paris. Vi drømmer om at lægge Bacchus midt i Paris og holde nogle ugers ferie i selve byens hjerte. Og så skal vi jo hjem igen, så vi kan starte på arbejde den 1. oktober.



Via denne blog kan alle interesserede (familie, venner, kolleger) følge vores tur gennem Europa. Vi vil skrive logbog når vi kan komme i kontakt med "nettet".




4. juni 2010

Vi er gået under jorden

Gælder for den 3. juni
Der var kø ved slusen. Flodprammene sejler ofte lige til slusernes lukketid, og så ligger de der til næste morgen. Det vil sige at der ophobes flodpramme før sluserne. Det tager nogen tid at afvikle, og da vi bare er en ”plaisance”, altså lystbåd, skal vi fedte os til en plads i køen.
Vi kom igennem ved ti-tiden og knoklede os igennem 6 sluser opad og en grimme-grimme tunnel.
Tunnelen ligger ved Ruyalcourt, og er 4.354 meter lang. Det lyder måske ikke af så meget. Men med en hastighed på tre-fire kilometer i timen, tager det altså lang tid at komme igennem. Desuden er tunnelen lavet således, at den på midten er dobbeltsporet, så lige pludselig inde i mørket dukker der modsejlende flodpramme op. Fy for pokker. Vi klamrede os til ”vores” side af tunnelen for ikke at blive suget ind mod dem. Der er både lys i loftet og fin lysregulering inde i tunnelen, men det er alligevel mørkt, klamt og koldt at sejle over en time under jorden.
Tunnellens loft er lavet af mursten. Et kolossalt bygningsværk, som efterhånden er dækket af skimmelsvamp og mug. Lige til en gyserfilm.
Her er lige nogle billeder før/i tunnelen:



Endnu engang måtte vi tage til takke med en kajplads lige før en sluse. Uden strøm og vand. Først var vi ganske alene, men i løbet af aftenen samledes en hel del flodpramme. En sur madamme på én af dem viftede grimme håndbevægelser af os, men hendes mand fik alligevel kringlet deres flodpram ind foran vores:

Lidt tæt på måske.

Denne dag var det så Skippers tur til et Solar-bad:

Ja, ja – han har hvide baller!