Åh nej. Der er kø ved slusen, og det myldrer bare frem med flodpramme nu. Navigatøren prøvede at kalde slusemesteren på vhf-en. Men franskmænd kan eller vil ikke tale andet en knaldhurtigt fransk. Så hvad gør man så? Går på sine flade fødder ned til slusehuset, og får en sludder med slusemutter. En sød og venlig dame, som virkelig gjorde os en tjeneste ved at sikre os en fast plads i køen i de næste fem sluser. Men det er lidt svært at forstå hvad de siger. Tegnsprog og et stykke papir at tegne eller skrive på gør underværker.
På flodprammen, som vi fulgtes med, var det madammen som styrede båden. Hun havde ingen fortænder i overmunden. Hendes mand klarede fortøjningerne. Han havde et blåt øje. Gad vide om de havde sloges?
Men vupti havde vi klaret de fem sluser nedad. I den sidste sluse forsøgte slusemesteren at gøre os et eller andet forståeligt. Vi ved ikke hvad. Enten noget med at der er for meget eller for lidt vand et eller andet sted. Bare det nu ikke betyder at vi heller ikke kan komme til Paris ad denne vej?
Vi fandt heldigvis havnen ’Port de plaisance du Péronne’ uden besvær. Og det er jo som at komme i himmerige. Der er flotte wc’er, gratis bad, strøm, vand, lille svømmepøl, internet på cafeen, vaskemaskine osv.
Vi bliver et par dage. Vi genfandt vores belgiske ”venner” fra dagen før, og grundet pladsmangel i havnen, lagde vi os udenpå dem. Fint nok.
Det er sol og sommer i Péronne: