Først skulle vi finde Neptunia. Måske kan vi købe søkort? Men nej – de havde ikke dem vi skulle bruge.
Til gengæld havde Aldi en masse vi kunne bruge. Så nu er lageret af mad og drikkevarer fyldt op.
Tuen gik så ad l’Escaut. Det franske gæsteflag blev sat op i stedet for det belgiske. Så er endnu én af vore milipæle – Frankrig – nået.
Og her er så et billede af den franske velkomsthilsen:
Ved den første sluse på l’Escaut på fransk territorium, kunne vi ikke finde noget skilt med hvilken vhf-kanal vi skulle bruge. Vi valgte derfor at lægge til ved en lille faldefærdig bro lige før sluse. OG SÅ GIK ALARMEN I GANG. Altså vores egen alarm ombord.
Aldrig før har jeg set Skipper så hurtig! Han fløj nærmest ned i kahytten, og fik trykket på pumpen. Og så kom der ellers vand ud af båden. I spandevis.
Åh åh. Et eller andet må være utæt. Vi lå et skidt sted, så vi valgte at sende Navigatøren af sted på gåben til slusekontoret.
Heldigvis sad der en utrolig flink slusevagt i Fresnes sur Escaut. Vi blev registreret og sendt videre med besked om at købe en Vignette i sluse nummer 4; Trith St Léger.
En vignette er et periodebestemt sejladspas til den franske vandveje.
Vi var stadig ikke klar over hvorfor der var vand inden båden. Enten er den utæt – vi har stødt på grund nogle gange. Eller også er det vandtanken som er læk.
Gentagne udpumpninger viste at der ikke løb mere vand ind båden. Og så opdagede vi at vores vandtank var tom! Godt så. Så er det altså der utætheden er. Men nu har vi så ikke andet vand end det vi har købt på små flasker.
Vores store forventninger om at finde en rigtig havn/kajplads i Vallenciennes blev gjort til skamme. Vi kørte lidt frem og tilbage mellem sluse tre og fire, og fandt til sidst en plads bag en ombygget flodpram.
Ingen strøm og ingen vand på kajen. Øv øv.
Men en lille tur til Vallenciennes by hjalp på humøret. Fik købt friske tomater og et brød, der viste sig at være for gammelt!
