7. juli 2010
Petit rap-rap (petit betyder lille)
Peters franske er blevet bedre. Men det er alligevel for svært at forklare en fisker at han skal passe på med blinket, når der ligger små ællinger ved kajen. Peter prøvede på engelsk. Det fattede fiskeren ikke. Så prøvede Peter at pege på ællingen. Fiskeren tog solbrillerne af og kiggede, men fattede stadig intet. Så prøvede Peter at sige ”Petit rap-rap”. Ingen reaktion! Han grinede ikke engang. Et dansk barn på fem år ville fatte Peters tegnsprog. Men en voksen franskmand? Nej.