Tidligt op af sted – vi skal hurtigst muligt væk fra denne pinlige hændelse.
Og alle sluser var klar til os, som om de vidste at vi kom!
Tilbage i Charleroi drejede vi nordpå ad Charleroi-Bruxelles kanalen. Tre høje sluser i rap med auto-pullert var hurtigt overstået.
På den fine reklamebrochure (!), som vi sejler efter lige nu, er der billede af en havn i Seneffe. Men Skipper mærkede Bacchus slæbe hen over bunden i indsejlingen, så det var fuldt skrue baglæns ud igen. Puha!
Så red vi vest på ad Canal du Centre. Stadig kun med en reklamebrochure som søkort. Vores GPS’er begyndte at pibe undervejs. Og Navigatørens mobiltelefon kunne ikke sende sms’er. Efter lidt efterrationalisering fandt vi ud af at vi nu er så højt over havets overflade, at satellitter og sendere har svært ved at finde os. Førstehjælpsprocedure blev fulgt (sluk-og-tænd skidtet). Så virkede det igen.
Pludselig så vi i det fjerne et kæmpe monster af en bygning. Det lignede noget fra Klodernes kamp. Og kanalen gik lige ind i det – uha.
Det viste sig at være et KÆMPE HÆVE/SÆNKEVÆRK. Aldrig har vi set noget lignende. I et hug blev vi transporteret 73 meter nedad i et kæmpe badekar. Og det endda ganske alene i et kæmpestort kammer.
Lige et par billeder fra Strépy-Thieu hæveværket:
På turen ned i karet kunne vi se en lille hyggelig havn, så den valgte vi at gå ind i.
Der skal man så lige et par meter op med en lille manuel sluse, og vupti, så var vi i Port de plaisance de Thiue.
Havnemesteren stod klar, og ydede en vældig fin service. Han tilbød endog at hans kone kunne køre os til supermarkedet for at handle. Det tog vi imod med glæde. Senere viste det sig at vi kom til at betale for denne service, men skidt-pyt.
Den efterfølgende dag blev en overliggerdag grundet regn og blæst. Så blev der tid til kropsvask og tøjvask.
