Nu nærmer vi os Paris, så hvorfor ikke tage resten af turen i et hug?
Det er så flot at sejle på Oise. Det er en rigtig flod, som bugter sig, og der er træer på begge sider. Meget smuk tur. Og det gik rigtigt pænt stærkt derned med 12 km i timen. Så pludselig kunne vi ligesom mærke Paris trække i os.
Men men men. Den allersidste sluse inden Paris var gået i udu. Vi undrede os godt nok over at det pludselig var så lidt trafik på Oise. Men de lå alle foran eller bagved den sidste sluse, og ventede. Og ventede. Og havde vist gjort det længe.
Vi ankom til slusen klokken 17:15, og der var mange penicher og lystbåde klumpet sammen foran slusen. Da vi jo ikke har nogen stram tidsplan, valgte vi at sejle tilbage til byen Pontoise, cirka en kilometer bagud. Og vi fik en fik plads bag den hollandske båd, som vi hele dagen havde delt sluse med.
Men kajpladsen måtte vi også dele med en masse rotter:
De myldrede rundt, og gik sågar ombord på et restaurations-skib, som også lå på kajen. Der skulle vi i hvert fald ikke ind og spise!
Vi fandt en restauration i land, hvor vi spiste i stedet. Der så vi ingen rotter!
