2. april 2010
Stadig i Veddelev - Bunden er nået
Så lykkedes det endelig trods kulde at få bundmalet Bacchus. Vejret blev dog bedre og bedre i løbet af dagen.
Zinkanoderne blev skiftet og endnu mere udstyr blev stuvet om bord.
Bunkerne af udstyr hjemme er blevet mindre, men til gengæld, ser det ud som om båden er blevet for lille, og ud over meget andet mangler vi også fruens sko.
Tidsplanen for departure holder stadig og skal holde, da vognmanden er bestilt til transporten til Korsør lystbåde havn den 12 april kl. 0730 og vores motormand dukker op i Korsør ved frokosttid.