Vi forlod smukke Uelzen, og regnede med at vi kun skulle sejle et par timer.
Første udfordring var slusen Uelzen, som er cirka 23 meter. Men puha en grimmert. Vi blev beordret til at bruge samme fortøjningspullert til både for- og agterfortøjningen. Og det er altså noget gylle. Vi lå mere på tværs i slusen end på langs. Det er ellers nogle smarte pullerter, som følger med skibet op, men der er rimeligt meget knald på strømningerne når der lukkes vand ind. Og når flodpramme skal ud af slusen først. Vi følte os som tapet der blev klasket op at slusevæggen da flodprammen satte gas på.
Vores plan var Wittingen hafen. Men der er ikke vand nok i Wittingen, selvom der står at der dybden er 150 cm. Vi skrabede hen over mudderbunden, og måtte fedte ud igen. Øv øv. Vi vidste godt at næste havn lå langt væk, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Vi måtte så sejle de sidste 40 kilometer på Elbe-Seitekanalen, og derefter finde en havn på Mitellandskanalen. Det blev en laaaaaang tur. For godt nok er Elbe-Seite kanalen smuk, men den er lidt kedelig bortset fra fuglereservaterne og den smukke natur.
Først prøvede vi at satse på Yacht Club Hoffmannstadt Fallersleben. Den ligger godt nok en kilometer ”den forkerte vej” ad Mittellandskanalen. Altså øst på. Men den var tættest på. Den har så bare kun 130 cm’s dybde, så det gad vi ikke engang prøve.
Nå nå, så måtte vi jo videre.
Så prøvede vi Abbedsbüttel. Det gik godt nok med dybden, men det var en high society havn. Meget privat og vi følte os bestemt ikke velkomne. Og da der ikke kom nogen med nøglen til strømforsyningen – trods flere henvendelser – valgte vi at forlade havnen igen efter at have spist aftensmad.
Dagens højdepunkt blev så Yachthafen Heidanger, som ligger i Salzgitter kanalen. Hold da bøtte for en havn. En rigtigt smørhul.
Vi har i alt sejlet 93 kilometer i dag. Så vi er trætte - Godnat!