Kort og godt om turen:

Sådan så vores blog-forside ud inden vi tog afsted på vores kanaltur i foråret 2010:


For omkring tre år siden besluttede vi os for tage på en længere tur ad Europas indre vandveje.



Og nu er det nu!



Vi har skrabet ferie sammen og taget fire måneders orlov fra vores arbejde, så vi i alt har seks måneder til vores rådighed. Fra 1. april 2010 er vi "arbejdsfri" i seks måneder. Jubiiiii!



Planen er at vi vil få Bacchus kørt fra Veddelev havn til Korsør havn med en vognmand. Så sparer vi en lang tur rundt om Sjællands Odde.



Fra Korsør går turen sådan cirka til Rødby, over Østersøen til Lübeck, ind i kanalen bag Lübeck, ned ad Elbe-Seite-kanal, på tværs af Tyskland via Mittellandskanal, gennem Holland og Belgien og ad Meuse til Paris. Vi drømmer om at lægge Bacchus midt i Paris og holde nogle ugers ferie i selve byens hjerte. Og så skal vi jo hjem igen, så vi kan starte på arbejde den 1. oktober.



Via denne blog kan alle interesserede (familie, venner, kolleger) følge vores tur gennem Europa. Vi vil skrive logbog når vi kan komme i kontakt med "nettet".




30. august 2010

Vi venter på bedre vejr

Gælder for den 30. august -->
Vejret er ikke som vi havde håbet:

Det blæser kraftigt fra skiftende retninger, og der ruller regnbyger ind over os med jævne mellemrum. Så vi venter. Og venter.
Og vores ven hjemme i Veddelev (Jørgen) venter også. Han skal nemlig bytte plads med Navigatøren, så snart det er muligt. Helst på dansk grund.
Imens vi ventede, tog vi en tur i et haj-akvarium, og blev fascineret af skarpe tænder.
Og en tur i Calles grænseshop for at købe noget beroligende.

Tættere på Burg

Gælder for den 29. august
Vi blev hurtigt trætte af Burgtiefe, for der er sådan set ikke andet end pæne sanitære forhold, og en lille købmandsbiks. Så vi sejlede de to kilometer fra Burgtiefe til Burgstaake. Derved kom vi tættere på byen Burg, og de aktiviteter Burg har at byde på.
Her er udsigten over Burgstaake havn:

Ud på gyngehesten

Gælder for den 28. august
Efter nogle dage i Travemünde var det tid til at komme ud at ride på de blå bølger. Ved udsejling fra Travemünde måtte vi deles om pladsen med én af de store færger samt en kapsejlads. Det blev lidt crow’det:


Og her er så lige to gange Peter:

Det blev en rigtig gyngetur fra Travemünde til Burgtiefe. Turen var på cirka 50 kilometer, og ifølge vejrmeldingen skulle vindstyrken være 4 – 6 meter i sekundet, men det tror vi ikke på. Vi fik i hvert fald møbleret om på en masse af inventaret i båden, fordi det simpelthen blev kastet på dørken. Utroligt nok blev vi ikke søsyge.
Burgtiefe er den første rigtige store lystbådehavn vi har besøgt på turen. De fleste både i havnen var sejlbåde med master, og det betød at vi måtte lægge ører til vindens piben i riggen. Det var en ”ny” lyd for os kanalfarer.

Tovværk i skruen

I det klare vand i Travemünde kunne Skipper se, at der hang noget og dinglede i skruen på Bacchus.
Heldigvis kunne vi hive det væk med den lange bådshage. Det var en klump tovværk, og den har nok siddet der siden den 7. august. Den dag havde vi problemer med noget tovværk i skruen, men troede egentlig at det var kommet fri.
Gad vide om der er sket skade på skruen eller bunden?

Fladørn – en ornitologisk sensation!

Gælder for den 25. – 27. august
Efter en enkelt overnatning i Lübeck drog vi til Travemunde. Undervejs kunne vi mærke at vi nærmede os kysten og saltvandet, for naturen skiftede karakter. Vi så både en fiskeørn og en havørn ganske tæt på. Vandet blev mere klart, så vi kunne se bunden. Gensyn med krabber, vandmænd og brandmænd. Dejligt.
Vi blev dog også narret godt og grundigt af en havørn på en pæl:

Vi troede virkelig at vi havde fornøjelsen af at se en siddende havørn. Og vi tog mange billeder af den. Men efterhånden som vi passerede den, blev den mere og mere flad. Det var simpelthen bare en silhuet af en fugl. Ha ha. Nogen morer sig nok over at narre os, der har lidt ”pip”.
I Travemünde valgte vi Passathafen, som vi også lå i på udturen. Vi brugte et par dage på at gøre Bacchus klar til at sejle i saltvand. Det vil sige at vi fjernede vores fendere, som har hængt udenpå båden i fire måneder. Og pakkede cyklerne væk. De 30 meter lange liner, som vi har brugt i sluserne kunne også pakkes væk.
Motoreftersynet viste alt ok, og Skipper glædede sig over at han ikke mere behøver at rense filtrene for mudder.

24. august 2010

Lavvandet i Lübeck

Gælder for den 24. august
Endnu en tur i konvojen til Lübeck! De sidste fem sluser på vores kanaltur var det rene barnemad. Dels var det små sluser, og dels gik det nedad. Her er lige et billede af vores sidste sluse:


Vejret var igen lidt udfordrende, nemlig meget kraftig vind. Så det var svært at styre Bacchus ind i sluserne, og vi fik vist endnu et par skrammer i lakken.
Men vi nød turen alligevel, for der er nok at kigge på langs kanalen. Der er utroligt smukt, og et meget varieret fugleliv. Vi så tre traner, der stod og holdt vagt på en mark. Desværre nåede vi ikke at tage et billede af dem, men her er så bare noget andet smukt at se på:


I Lübeck havde vi besluttet os for at gå ind i Hansahafen, som vi kender fra turen herned. Den er lidt dyr at overnatte i, men ligger meget centralt. Og der var meget vigtige ting på dagens huskesedlen. Nemlig Niederegger-chokolade, som produceres i Lübeck. Smager sindsygt godt!
Normalt kan man sejle hele vejen rundt om Lübeck centrum, men denne dag var det meget lavvandet pga. af vestenvind. Vi gik på grund allerede udenfor selve byen. Så vi valgte at tage den østlige tur rundt om byen – samme vej som flodprammene.
Den sidste bro på denne rute er meget lav, og kan åbnes på anfordring. Vi mente nok at vi kunne passere under den uden at skulle forstyrre biltrafikken. Og det gik lige. Vi lagde vores lille tuttenutte mast ned, og gled under broen med cirka 20 centimeters fri højde. Puha.

Konvoj til Mölln

Gælder for den 23. august
Da vi lå og ventede ved Scharnebeck, talte vi med et tysk par fra Lübeck. Og de var så flinke at tilbyde at vi kunne sejle i ”konvoj” med dem til Lübeck. De skulle nok sørge for al kommunikation med slusevagterne. Så vi fik en nem tur fra Lauenburg til Mölln, trods kraftig regn. Vi måtte køre med vinduesviskerne hele tiden. Det er faktisk første gang på kanalturen, at det har regnet så kraftigt mens vi sejlede.
Trods den ringe sigtbarhed, opdagede Skipper lige pludselig et rådyr, der stod og nippede af sivene i vandkanten, kun fem meter fra Bacchus. Dejligt.
På forunderlig vis holdt det op med at regne da vi skulle lægge til i Mölln. Hvor heldig kan man være?

Gæster fra Hamburg

Gælder for den 22.august
Uh – tidligt op. For vi havde en aftale med vores tyske venner, som vi mødte ved Pont-au-Bar i Frankrig. De havde ved afskeden i Frankrig sagt at vi skulle ringe når vi var i nærheden af Hamburg, og det gjorde vi så. Vi aftalte af mødes i dagens havn; Lauenburg.
Først måtte vi dog lige igennem Scharnebeck hæve-sænkeværk. Det var kø og ventetid. Stressende når man ved at der er nogen ”i den anden ende” der venter.
Men endelig kom vi igennem. Og stor gensynsglæde med Anne, Dieter og Thula. Her er Thula:

Guldsmed

En guldsmed tager et hvil på vores lune søgelænder:

Bryllup i Uelzen

Gælder for den 21. august
Vi har været så heldige at have det mest vidunderlige vejr på vores hjemtur ad Mittellandkanalen og ElbeSeitekanalen. Nogle af stederne kan vi genkende fra forårs-turen – og andre steder virker helt ”nye” for os. Dejlig tur.
Vi kom også fint igennem vores sidste store sluse, nemlig SluseUelzen, hvor vi kom 23meter nedad med nemme flydepullerter.

Dagens havn var Uelzen, hvor vi først tænkte – åh nej, der er havnefest. Men det var en bryllupsfest som blev holdt dels på et skib, dels i festtelt på kajen. Vi blev inviteret med, men vi undslog os, da vi havde rigeligt med fedtet hår og armgas. Men det var da et hyggeligt indslag.

Jahh – det virker

Gælder for den 20. august
Batteritilstanden blev fin-fin i løbet af natten, så vi smuttede fra Hannover til Abbedbüttel. En tur på 67 km. Og de søde nye akkumulatorer var slet ikke varme efter den lange tur. Dejligt.
Vi har været i Abbedbüttel havn før, nemlig den 26. april. Men vi brød os ikke om forholdene dengang, og nøjedes med at et kort ophold til noget aftensmad.
Denne gang var der lidt mere liv og leben i havnen. Men det er stadig en high society-havn med millionvillaer rundt i kanten. Og prisen for en overnatning er 10 euro selvom der hverken er wc eller dusch. ”Tut mir leid”, sagde havnefogeden, ”wir haben keine Faciliteten jetz”. Nånå!

Frem med muldvarpen

Gælder for den 17. – 19. august
Vi valgte at nøjes med at sejle de 15 kilometer fra Rasche til Hannover List for lige at tjekke hvordan ”damen” teede sig efter skaden med akkumulatoren.
Og den var gal! Vi ringede til vores trofaste motormand hjemme i Danmark, og han oplyste, at en akkumulator overhovedet ikke må føles varm – og den var omkring 45 grader varm.
Og at vi skulle tjekke syrestanden. Og den var også gal.
Øv øv.
Dagen efter fik vi havnefogeden i Hannover List til at ringe til et elektrofirma. Og samme dag kom en nydelig ung mand og så på opgaven. Han kunne måle, at generatoren var kaput, og de to resterende akkumulatorer var overladede og ødelagte.
Næste dag kom den nydelige unge mand (!) igen og udskiftede generatoren, plus tre nye batterier. Det blev lige et greb i muldvarpen på 1600 euro. Men som vi trøstede hinanden med, så var det noget vi under alle omstændigheder måtte have udskiftet. Måske kunne vi have gjort det billigere derhjemme, men skidt-pyt. Vi har fået en ny generator og fine originale Bosch-akkumulatorer.
Nu skal vi bare lige være helt sikre på at alt er i orden. Blandt andet om batterierne bliver opladet i løbet af natten.

Akkumulator-syre-stank

Gælder for den 16. august
Så gjaldt det turen fra Minden til en eller anden havn i Hannover. Vi havde tænkt os at fylde diesel på ved tanken lige før Hannover by, men der lå en flodpram i vejen!
I stedet valgte vi at gå ind i Shiffswerft Rasche. Og det var vist en rigtig god ide. Der begyndte nemlig at lugte fælt af akkumulatorsyre i båden. Og ganske rigtigt var den ene af vores tre store akkumulatorer kogt over. Skipper måtte i røg og damp koble ledningerne af den, så skaden ikke blev endnu større. Og ved fælles hjælp fik vi bugseret ”svinet” op på kajen. Heldigvis fik vi en aftale med havnefogeden i Rasche om, at han nok skulle afhænde den.
Rasche er et hyggeligt sted:


Men hvad så? Kan vi leve med kun én akkumulator? Det må vi finde ud af. Fortsættelse følger!

15. august 2010

Rejseplan

Gælder for den 16. – cirka 22. august
Vi forlader Minden mandag den 16. august, og så ved ikke lige hvornår vi kommer på nettet igen! Vores erfaring fra turen hertil er, at der ikke er trådløst net i de kommende havne.
Her er vores rejseplan:
Hannover
Heidanger
Uelzen
Mölln
Lübeck
Travemünde

Våd dag

Gælder for den 15. august.
Generelt en dag med meget vand!
Dels har Skipper fornøjet sig med at hælde destilleret vand på batterierne.
Navigatøren har muntret sig med lidt tøjvask.
Og så har det pis-regnet hele dagen.
Eneste opmuntring var et dansk besøg. En Rasmus 35 fra Holbæk, som er på vej mod Paris. Det kunne vi jo fortælle en masse kloge ting om!

14. august 2010

Låst inde på et afsides havneområde

Gælder for den 14. august
Endnu et skridt på Mittellandkanal er taget – nu til Minden.
Undervejs mødte vi et ”Baustelle” (byggeplads), hvor den ene halvdel af kanalen var afspærret. En modkørende flodpramfører greb megafonen, og råbte til os at vi skulle vente lidt, for der kom endnu en flodpram om et øjeblik. Dejligt med lidt samarbejde!

Efter ankomst til Minden tog Navigatøren på en lille cykeltur, mens Skipper skiftede dæk og slange på vores cykel nr. to.
Hun var godt nok længe væk ”hjemmefra”, syntes Skipper. Men det skyldtes blandt andet at hun kørte lidt rundt på må og få, og endte i Vesthavnen, som er en industrihavn. Og da hun ville væk derfra igen, var området blevet lukket og låst.
Hm, hvad gør man så? Der var ikke anden udvej end at kante både cyklen og Navigatøren ud under et ødelagt hegn. Håber ikke at nogen opdagede den mærkelige midaldrende dame, der først piskede rundt på havnen, og derefter kravlede ud under hegnet.

Havnefogeden i Minden er en rask fyr. Han passer både tjansen på restauranten og i havnen. Her på billedet er han ved at dirigere rundt med nogle gæstesejlere – midt i klargøring af aftenens grillmenu:

Gutentag, Frau Hansen

Gælder for den 13. august
Vi ville så gerne have taget en lang tur på Mittellandkanal, men der lå lidt for mange langsomme flodpramme foran os. Så det blev kun til Bad Essen. Men det var faktisk rigtigt sjovt, for Navigatøren blev for en gangs skyld mundlam! Da hun gik på havnekontoret for at betale havnepenge, sagde havnefogeden: ”Gutentag, Sie müssen Frau Hansen waren”. Ups –hvordan kunne han vide det? Men det var simpelthen fordi de kunne huske vores båd fra sidste gang vi var der, og der havde jeg skrevet ”Hansen”. Der kommer nok ikke så mange både fra Danmark i deres havn.

Gælder for den 12. august
Glade og forhåbningsfyldte drog vi ud af Münster havn. Og kom til at ligge i kø i TRE timer foran slusen. Og da vi endelig fik lov til at komme ind i slusen, råbte en stresset flodpramfører efter os, fordi vi ikke var hurtige nok.
Men målet = Recke Marina på Mittellandkanal blev nået, og det var dejligt. Endelig kunne vi slappe af og bare ”køre” derudaf, for der var kun en eneste sluse på dagens rute.
I Recke havn så vi denne fantastiske kreation:

Peter planlægger at lave en platform på Bacchus til vores Piggegøjt Partner!

Rush-hour

Gælder for den 11. august
I de tre dage, hvor kanalen var lukket, havde vi godt nok spekuleret lidt over hvordan trafik-situationen ville være, når der blev åbent igen.
Og det blev slemt! Det var som om der kørte et tog i begge retninger på kanalen – så tæt lå flodprammene.
Vi kastede os ud i kaoset i løbet af formiddagen, efter at have sagt farvel til vores ”nye/gamle” venner.
Inde i selve Münster by lå flodprammene i én lang kø i halvanden kilometer før slusen. Vi skulle ikke have noget med at spille smarte overfor flodprammene, så vi hoppede ud af køen og gik ind i by-havnen.
Her endte vi foran en dejlig restauration, hvor vi spiste god aftensmad. Vi fik oven i købet lov til at nasse strøm derfra om natten. Sikken en service.


En dansk båd lagde til samtidigt med os, og det blev selvfølgelig til en omgang røverhistorier på dansk. Herligt. Det var et pensionist-par fra Østre Hurup, som var på vej hjem efter tre år på kanalerne, Middelhavet og Sortehavet! Imponerende.

Dovne dage i Datteln – og dansk besøg

Gælder for den 8. – 10. august
Tja, så blev det altså til tre fridage i Kanalstadt Datteln MYC. Faktisk havde vi nogle dejlige dage, for vi fik en sms fra en af Skippers gamle skolekammerater, som var på vej hjem fra bilferie i Italien/Frankrig.
Så tirsdag eftermiddag kom Helge og Jytte forbi til en kop kaffe – og endte med at blive hos os natten over. Hvilket fantastisk sammenfald. Her sidder gæsterne og piller kartofler på fordækket:

Kanalen lukket i tre dage

Gælder for den 7. august
Uha – en dag med komplikationer! Først fik vi noget tovværk i skruen før en sluse. Det kom heldigvis ud igen ved at slå motoren bak.
Derefter så vi en båd, som tilsyneladende havde været i knibe, for Wassershützpolicie måtte slæbe dem væk.
Til sidst kom vi i havn i Kanalstadt Datteln på Dortmund-Ems-kanalen.

Og et par timer senere fandt vi ud af, at vi ville blive nødt til at blive der i tre dage ekstra pga. kanallukning. Vi havde godt nok hørt et eller andet snik-snak på vhf’en, men troede ikke at det betød noget for os. Men ak – kanalen holdes lukket for al trafik i hele tre døgn, på grund af udlægning af ”dücker”. Det er nogle kæmpe rør, som skydes ind under kanalen, og kan indeholde kabler m.v..

Men toget til Münster Bootcenter

Gælder for den 6. august
Altså – det skal åbenbart ikke være nemt at tage med toget i Tyskland. Alt var skam meget velfungerende, men der var intet billetkontor og ingen information på stationen. Kun en billetautomat. Men med hjælp fra nogle flinke tyske mænd, lykkedes det at få fixet en billet til Münster via Coesfeld. Og derfra valgte Navigatøren at tage en taxi til bådcentret. Sikringerne blev indkøbt, og så var det retur til Dorsten med de dyrebare dimser.
Skipper brugte dagen på det ugentlige motortjek. Og lidt feminine sysler som tøjvask og støvsugning.
I Dorsten havn bor en svane, som vi kunne høre blev kaldt Oskar. Den var næsten håndtam. Det lykkedes Skipper at få den til at nappe et stykke brød fra hans hånd uden at miste nogle fingre:

Puha – der lugter brændt

Gælder for den 5. august
Den allersidste bid af Rheinen på 4 kilometer blev hurtigt overstået. Puha – det var skønt at komme ind på de stille kanaler igen.
I den første sluse på Wesel-Datteln-kanalen kom vi til at ligge lidt skævt. Så Skipper måtte bruge bovpropellen lidt rigeligt. Og puf – så røg sikringen til bovpropellen. Der kom til at lugte fælt i styrehuset af brændt elektronik.
Vi valgte at fortsætte uden bovpropel, og kom ind i Dorsten Yachthafen uden problemer.
Det viste sig at sikringen var sprunget, fordi ledningen var gledet delvist ud af kabelskoen. Skipper fandt reservesikringerne frem – men ak – de var kun på 100 ampere, og skulle mindst være på 300 ampere.
Vi valgte at tage en overliggerdag i Dorsten. Så vil Navigatøren kaste sig ud i en togtur til Münster Bootcenter efter nye 300 ampere-sikringer. Naturligvis først efter via telefonen at have sikret os at det var noget de havde på lager. På vældig flot tysk – synes vi selv!

I røven af en skubber

Gælder for den 4. august
Endnu en bid af Reinen er klaret! Vi nåede Wesel efter tre og en halv time i skærsilden. Vi kom til at ligge i røven af en langsom skubber (et specielt fartøj, som kan bugsere op til 6 bunkerbåde). Det kan være en god taktik, for vi lå en smule beskyttet bag ham. Men det var noget værre møg, da han pludselig skulle skifte besætning. To gange blev en lille jolle sendt i land med en mand, der skulle sættes af. Imens lå vi i modstrøm og skruevand og bandede ham langt væk. Det var ikke muligt at overhale, for de andre flodpramme gled i en lind strøm udenom ham (og os).
Vi havde en modstrøm på op til 5 km/t. Det lyder måske ikke af meget for landkrabber, men det betød at vi ofte kun kom fremad med cirka 5-6 km/t. Vi kunne have gået strækningen hurtigere på vores egne ben!
Men der kan også være smukt ved Rheinen.

Det er nok svært at se på billedet, men der er bygget høfder ud i Rheinen, hvorpå de røde/grønne afmærkninger står. Derved opstår nogle ”lommer” – eller små vige med smult vand. Man skal ikke sejle derind, for der kan være meget lavvandet. Men det giver et varieret og spændende liv på stranden.
I Wesel havn ligger flere sejlklubber og restauranter. Vi valgte at spise på restauranten ved ”vores” bro. Fantastisk mad til lyden af Klaus Wunderlich!
Til slut et godnatbillede fra Wesel havn med udsigt til Rheinen:

Atomkraftværk som forlystelse

Gælder for den 3. august
Vi havde planlagt at turen i modstrøm på Rhinen skulle deles op i tre til fire bidder. Så næste mål var 34 kilometer op af Rhinen til havnen Xanten ved byen Rees. Xanten er ligesom de to forrige havne godt gemt væk i en sø. Meget stille og roligt sted.
Undervejs passerede vi atomkraftværket Kalkar. Vi tror ikke at det er i drift mere, se selv:

Der går en lille færge tværs over Rhinen lige udfor Xanten og over til byen Rees. Den måtte Navigatøren nødvendigvis prøve. Meget spændende at opleve hvordan en erfaren færgemand ganske koldblodigt kaster sin færge ud mellem flodprammene.

2. august 2010

Ud at ride på bølgerne

Gælder for den 2. august
Dagens tur gik først lidt ned ad Maas, så vi kunne komme tilbage til indsejlingen til Maas-Waal-kanalen. Den ligner sig selv – ret kedelig, og slutter med en kæmpesluse, som førte os én sølle meter nedad.
Og så var det ellers modstrøms ad Waal og Rhinen! Det var en af de udfordringer, som Skipper havde gruet meget for. Hvordan vil modstrømmen være? Hvor mange flodpramme ville vi møde? Og hvor langt kunne vi klare at sejle i dag?
Men det gik faktisk ganske godt. Bacchus kunne pløje sig gennem bølgerne og strømmen med mellem seks og ti kilometer i timen.
Skipper havde godt nok ikke tid til at spise frokost på turen – men mad kan Navigatøren ikke undvære. Hun kan godt holde udkig mens hun gumler.
Vi havde spottet en havn ved byen Tolkamer. Gad vide om det betyder toldkammer? Byen ligger på grænsen mellem Holland og Tyskland, og igen var det med et lille hul fra floden (Rhinen) ind til en kæmpe sø. Området hedder ”De Bijland”, og ligger meget smukt.



En af dagens andre udfordringer var at skaffe aftensmad! Navigatøren måtte cykle langt omkring, før hun endelig fandt et supermarked i nabobyen Lobith. Manglende stedsans gjorde cykelturen unødigt lang. Øv.
Aftenen sluttede ombord på en norsk båd, hvor vi snakkede om norsk olie og dumme danske energiministre. Vi udvekslede også nogle gode og dårlige råd. Hm! Det blev lidt sent.

Fugleskræmsler virker ikke

Gælder for den 1. august
Vi ville prøve en ”ny” havn på denne tur. Så det blev Cuijk. Gad vide hvordan det udtales? Vi kan godt forstå lidt hollandsk, men ofte lyder det i vores ører som en båndoptagelse, der afspilles baglæns.
Havnen ligger cirka en kilometer forbi Maas-Waal-kanalen, som vi skal op ad på næste tur. Men det var et godt valg at tage denne afstikker. Havnen ligger i en kæmpe sø, som er forbundet med Maas med et lille bitte ”hul”. Et helt fantastisk vandsportsområde – helt enormt stort og med masser af havne. Vi valgte helt tilfældigt blandt alle havnene, og det blev så ”De Kraaijenbergse Plassen”. Temmelig urolig men hyggelig havn med et rigt fugle- og planteliv:


Vi var løbet tør for fødevarer, så vi skulle gerne finde et supermarked. Havnefogeden var meget behjælpelig, og viste på et kort at der var 3-4 kilometer til den nærmeste – som oven i købet havde søndagsåbent. Turen dertil gik gennem et fantastisk vådområde med løsgående højlandskvæg. Navigatøren kiggede sig ofte tilbage over skulderen. Sådan nogle krabater har lange spidse horn.
På turen ned af Maas nød vi synet af de mange gåseflokke. Der er både grågæs, canadagæs, bramgæs og ægyptiske gæs. Den største flok så vi foran tre fugleskræmsler. Så man må sige at de ikke virker efter hensigten: